
Den gyldne middelvej
SLANK MED AYURVEDA OG YOGA, 12 uger online

“En helt ny verden har åbnet sig for mig – helt fantastisk! Jeg kan mærke stor forskel på min krop mht. hvad jeg spiser og føler mig absolut bedre tilpas, når jeg spiser efter dine skønne opskrifter og henvisninger – så jeg er blevet meget kropsbevidst. Jeg bliver også hurtigere sulten, hvis jeg spiser “almindeligt”. Madopskrifterne er super lækre, smager rigtig godt og man bliver hurtigt mæt. ” (kursist)
Kære Jean! Vil bare sige dig tusind, tusind tak for de utrolige gode og fantastiske ting du giver os – hvor er jeg glad for at jeg tilmeldte mig dette kursus og hvor har jeg lært meget allerede. Jeg er dig meget taknemmelig.
(kursist)
Nye hold januar, april og september
Ny hold dato ikke fastlagt
Måske har du haft svært ved at tabe dig, men ikke nok med det – du er også blevet godt grundigt forvirret.
Kan du kun tabe dig, hvis du indtager enorme mængder kød og andre animalske produkter? Eller skal du måske spise mere raw-food? Eller er en faste, to dage om ugen, det nødvendig aflad for at kunne undgå daglig kalorieregnskab? Eller er det bedst med HFLC (højt fedtindhold lav kulhydratindhold) eller HCLF (høj kulhydratindhold og lavt fedtindhold)?
Er det virkelig kulhydraterne, der er de slemme eller er det for meget fedt, der er problemet? Må du aldrig nogensinde igen kigge efter en kartoffel? For at tabe dig, bliver du så nødt til at joine den lokale crossfit motionscenter for på militærvis i timevis at smide rundt med bildæk og sandsække og svinge dig i tove? Eller skal du drikke pulverdrikke morgen, middag og aften, der trækker dit ansigt sammen i en grimasse?
Ayurveda mener ikke at one-size fits all
Ifølge Indiens helsesystem, ayurveda, er der årstider, hvor det er godt at spise kulhydrater og andre årstider, hvor det er godt at spise mere fedt eller protein. Der er tidspunkter på dagen, hvor det er godt at spise et stort måltid og andre tidspunkter et mindre. Der er nogle, der har brug for ekstrem fysisk aktivitet og andre der har mere brug for ro og regelmæssighed. Ayurveda og yoga tager højde for forskelligheder i kropstyper og tilpasser kost, daglige rutiner og fysisk aktivitet herefter.
Ayurveda og yoga kan tilsammen give dig - den gyldne middelvej til en sundere og slankere udgave af dig
“Motto’et”: Den gyldne middelvej er “lånt” fra Buddhismen. Buddha indså at hverken et liv med opfyldelse af overdrevent begær eller et liv i total forsagelse var godt – og han fulgte derefter den gyldne middelvej.
Selvfølgelig er det ikke godt dagligt at svælge i pizza, slikposer og romkugler uden at dyrke nogen form for fysisk aktivitet. Men er det virkelig et must at have ekstreme kure, der udelukker alt der smager skønt og kun efterlader dig med afsavn – mens du tygger på et tørt salatblad, drømmer du om alle de lækkerier du vil kaste dig over, så snart du er færdig med din kur.
Desuden er det måske ikke alle, der ønsker at bruge omfattende mængder tid på motion – når de nu ikke har tænkt sig at deltage i en Ironwoman eller Ironman.
Når en sten kastes i vandet, hvordan reagerer vandet? Der dannes bølgeringe med en størrelse, der er passende i forhold til massen af stenen samt den kraft stenen er smidt med. Hverken mere eller mindre. Og efterfølgende vender vandet tilbage og bliver roligt.
Du ønsker en livsstil, hvor du giver mad og motion præcis den opmærksomhed de fortjener. Hverken mere eller mindre. Mad skal ikke være en konstant bekymring i dit liv – der er i forvejen masser andre ting på den hylde.
12 uger hvor der arbejdes med følgende:

- kende din kropstype
- mindske stress
- forbedre fordøjelseskraften
- forbedre udskillelse af affaldsstoffer
- luge ud i forurenende elementer i din mad og omgivelser
- spise alle 6 smagskvaliteter for større mæthedsfornemmelse
- opmærksomhed ved måltiderne
- bruge døgnrytmer og årstidsrytmer til din fordel
- strategier for at holde en god kurs
- omsorg og næring af sind/krop/ånd
- tilskud med urter
- øge vitalitet, livsmod og humør
- øge livsfremmende kvalitet i din mad og dagligdag
- fysiske øvelser, der kan udføres af hvem som helst, når som helst
- meditation
- åndedrætsøvelser
- yoga
- blive bevidst om dit energibehov og antal kalorier du indtager
- øge antal af næringsstoffer, antioxidanter, fibre i kosten
- sænke inflammation i kroppen
- stabilisere blodsukkeret
Holdbar
Der er mange programmer og retninger, der helt sikkert giver lynhurtige vægttab og muskuløse kroppe. Men du ønsker et program eller rettere – en livsstil, som du er i stand til at følge og tilpasse til din dagligdag og som du kan holde, i dag og hver eneste dag fremover.
Omsorg
Ayurveda og yoga tilbyder mange redskaber til at støtte vægttab, men som samtidig drager omsorg for krop og sind. Formålet med dette forløb er ikke en “kur” som sådan, men en anderledes måde at anskue vægttab på, hvor det vigtigste er at øge din sundhed – fysisk, såvel som mentalt og spirituelt.
Kalorier
At holde en balanceret vægt er ikke kun et spørgsmål om kalorieregnskab. Hvis det var så simpelt, ville det ikke være så svært for så mange mennesker at reducere deres vægt. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem antal kalorier spist og antal kalorier brugt, men andre faktorer er også vigtige.
Balance
Hvis du er mere harmonisk og i balance, har du de bedste betingelser for at foretage de rigtige og sunde valg til dagligt – ikke kun i 12 uger, men også fremover og resten af dit liv. Og søvn, stress, fordøjelse, humør, energi, hormoner, ernæringstilstand m.m. er ofte vigtigere i forhold til vægt.
Jeg hedder Jean. Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium. Gennem yoga og meditation stiftede jeg bekendtskab med ayurveda i 1993. Fra 1994-95 har jeg deltaget i 3 lange højskoleophold om ayurveda. Jeg er uddannet i ayurveda af Dr. Vasant Lad på The Ayurvedic Institute i USA og Indien 1998-2001 med 1672 timers undervisning og 643 timers praktisk arbejde som behandler på Dr. Vasant Lads klinik. Jeg underviste også i panchakarma behandlinger (kurbehandlinger) på The Ayurvedic Institute. Jeg gennemgik yderligere panchakarma kursus hos Dr. Pradnya Akkalkotkar i 2002 i Indien. Jeg har læst indologi (indisk) på Københavns Universitet 2003-2005. 2003-2010 og 2013-2016 har jeg haft egen klinik i København med ayurvediske behandlinger, konsultation og kurforløb.
Jeg har haft en del klienter, der kommer til konsultation med det formål, at de ønsker at tabe sig i vægt. Nogle klienter kan være meget gode til at omsætte den information, de får ved en konsultation til praksis og kan opnå gode resultater ved det. Men egentlig er en enkelt konsultation ikke egnet til formålet.
Jeg har sammensat forløbet: ”Den Gyldne Middelvej – slank med ayurveda og yoga” – et online forløb på 12 uger. Ayurveda og yoga har tilsammen så mange effektive værktøjer og strategier til vægttab, som handler om meget mere, end hvad du skal spise. Der er mange, der er interesserede i at lære mere om de teknikker, så derfor har jeg gjort denne viden mere tilgængelig via et online kursus, så man kan deltage uanset hvor man bor.
Et traditionelt kostvejledingsforløb består ofte af en indledende kostvejledning fra 1 time til 75 minutter og derefter opfølgnings samtaler af omkring 20-30 min. Disse opfølgnings samtaler vil typisk bestå af en del evaluering af forløbet, måling og vejning og gennemgang af viden du allerede har modtaget. 12 uger vil typisk koste 3.500-6.000 kr. Det er en model, der ofte benyttes og det er helt sikkert godt for mange, at skulle afsted til vejning og fremvise deres “resultater”.
Med Den Gyldne Middelvej – slank med ayurveda og yoga
har du 12 uger med masser af nye redskaber hver uge
til i alt 1.985,- kr. for hele forløbet.
Du har mulighed for at afdrage med 3 RATER Á 695 KR. (2.085,- KR.)

“Jeg vil sige dig tusind tak for din uvurderlige støtte og hjælp i dette projekt, som er meget mere end vægttab og livsstilsændring. Jeg kan varmt anbefale dit program – det er den bedste “slankekur” og livsstilsændring på længere sigt!” (kursist)